Vores samarbejder

Vi står stærkere, når vi står sammen. Derfor indgår vi i netværk, samarbejder og alliancer med relevante aktører for at skabe nødvendige og varige forandringer og sætte fokus på vold mod kvinder og børn. 

Vi er en del af Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK) samt andre faglige netværk, der beskæftiger sig med kønsbaseret vold. Vi er også repræsenteret i Det Nationale Voldsobservatorium, hvor vi udveksler erfaringer, indsamler viden og i fællesskab råber politikerne op. 

Vi mødes ofte med vores samarbejdspartnere, politikere og andre interessenter. Vi tager ud som oplægsholdere, deltager i paneldebatter og holder os opdateret ved at deltage i konferencer, mv. 

Kampagne:
women’s day

moshi moshi mind & Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

women’s day kollektionen symboliserer kvinder og børns ret til et liv uden vold

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre har indgået et samarbejde med moshi moshi mind om at markere kvindernes internationale kampdag d. 8. marts. moshi moshi mind har designet en smuk kollektion med et unikt kvindetegn for at støtte op om Dansk Kvindesamfunds Krisecentre.⁠

Med kampagnen står vi sammen om en fælles sag: Kampen mod vold mod kvinder og børn. Det betyder meget, at vi taler åbent om vold mod kvinder, for det bidrager til at nedbryde tabuer - direktør, Maria Søndergaard.

Kollektionen symboliserer kvinders rettigheder og viser solidaritet med de kvinder, der befinder sig i en svær livssituation på krisecenter.⁠

moshi moshi mind fortæller selv om idéen bag samarbejdet:

Som kvindeejet brand, er vi, og har altid været, meget optagede af kvinder og kvindeliv. Desværre for nogle kvinder, indebærer kvindelivet ikke blot en hektisk hverdag med at få enderne til hænge sammen, men om et liv i utryghed og fare, om ensomhed og overlevelse. Derfor er krisecentrenes arbejde fuldstændigt uundværligt, og det vil vi gerne være med til at gøre opmærksom på.  ⁠

Ved køb af ét af produkterne går 50 kr. ubeskåret til Dansk Kvindesamfunds Krisecentre. Se kollektionen her.

Et stort tak til alle, der har deltaget i Women’s Day kampagnerne på sociale medier. Og tak til alle, der har købt produkterne og dermed støttet Dansk Kvindesamfunds Krisecentres arbejde for kvinder og børns ret til et liv uden vold.

Kampagne: #forholddigtilvold

Kan du forholde dig til vold?

At være udsat for partnervold er blevet mere skamfuldt hen over de seneste år. Det er et komplekst problem, der hænger sammen med, at vi er blevet mere ligestillede i samfundet. Den øgede ligestilling burde dog også have medført, at omfanget af kønnet vold er nedadgående, og at kvinder har fået nemmere ved at bryde med en voldelig relation. Men det er ikke tilfældet.

Faktisk så har over halvdelen af os har personligt kendskab til partnervold (enten har vi selv oplevet det, eller også kender nogen vi, der har). Men kun hver tredje voksne, der vidner vold, handler på den viden.

Derfor udfordrede vi i efteråret 2022 en række kendte ansigter og politikere til at italesætte vold i hjemmet. Enten med en personlig anekdote eller ved at italesætte det store problem, som volden er. Deltagerne optog en video på 1 minut, hvor de beskriver deres oplevelser med enten selv at have været udsat for vold af en nær relation, eller om at være pårørende til en, der har. Og ikke mindst, fortælle, hvordan deres pårørende, eller dem selv som pårørende, forholdt sig til volden.  

Vi skal aftabuisere volden, sætte fokus på pårørendes rolle og fjerne den skyld og skam volden ofte medfører for ofrene

Vi skal lære at forholde os til, når vi har viden om vold i nære relationer. Vi skal forstå de mekanismer, der bl.a. opretholder volden. Hvis vi bedre forstår, fjerner vi skylden og skammen fra voldsofre. 

Vi har brug for at tale højt om vold i familier, specielt fordi folk nogle gange får den opfattelse, at det ikke er noget, der sker særlig meget af, fordi det er skamfuldt for os, der har været udsat for det, så vi snakker ikke højt om det” – komiker, Michael Schøt. 

Ved at italesætte vold i nære relationer, er vi med til at aftabuisere det. Lad ikke voldsofre stå alene. Vi skal turde tale om volden, og vi skal handle på den. Vi har alle et ansvar!

Ambulant rådgivning:
‘Sig det til nogen’

Projekt: StopChikane

Projekt: Eftertanker

Fakta om vold

Partnervold er et problem i Danmark. Det ved de fagfolk, som hver dag arbejder med voldsudsatte – men det er også underbygget af forskning.