Fakta om vold
Partnervold mod kvinder er et problem i Danmark. Det ved de fagfolk, som hver dag arbejder med voldsudsatte – men det er også underbygget af landsdækkende forskning.
Vold mod kvinder
-
Omtrent 118.000 kvinder om året udsættes for partnervold i Danmark (Statens Institut for Folkesundhed 2021). Kvinder er dobbelt så udsat for partnervold sammenlignet med mænd (VIVE 2020). Den partnervold kvinder udsættes for er hyppigere, mere alvorlig og indgyder mere frygt (VIVE 2022).
Kvinder er tre gange så hyppigt som mænd udsat for psykisk partnervold. For de øvrige voldsformer er kvinder dobbelt så udsat (VIVE 2018).
Kvinder udsættes oftere for flere former for partnervold (polyviktimisering). Fire ud af fem af de partnervoldsramte, der udsættes for forskellige former for vold og overgreb, er kvinder. Polyviktimisering kan være en indikator på at være udsat for mere alvorlig partnervold (VIVE 2018).
Det er også derfor, at eksperter og fagpersoner taler om kønsbaseret vold. Kønsbaseret vold omfatter den vold, der udøves mod kvinder på grund af deres køn eller som rammer kvinder i uforholdsmæssig grad – og den kan ramme alle kvinder uagtet sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund.
Kønsbaseret vold er et internationalt anerkendt problem, og FN betegner vold mod kvinder som en pandemi.
-
Der kan være mange grunde til, at kvinder oftere bliver udsat for partnervold. Eksperter peger på, at den historiske ulighed mellem kønnene kan spille en rolle.
Sociolog, Evan Stark, skriver i sin bog Coercive Control (2019), at kontrol og vold ofte kamufleres som stereotypiske forventninger til kvinder. Stark argumenterer for, at mænd er socialiseret til at tro og forvente, at de er berettiget til kontrol over deres familier. Modsat forventes kvinder at indtage en mere underlegen rolle i et parforhold. Disse forventning bliver brugt som middel til at kontrollere kvinder, fx gennem hvordan hun gør rent, laver mad og klæder sig, eller hvordan hun yder omsorg for mand og børn, hvor meget kontakt hun har til andre mennesker og hvordan hun tilfredsstiller sin partner seksuelt.
De traditionelle forventninger og kønsnormer kan således bruges til at fastholde kvinder i en underdanig position underlagt partnerens vilje og dominans - også i helt almindelige hverdagssituationer.
Ifølge Stark fremstår den kønnede socialisering så naturligt for os, at vi ikke altid kan gennemskue, hvordan den anvendes som et middel til kontrol.
-
En voksende mave kan ikke beskytte en kvinde i et voldeligt parforhold. Tværtimod gør graviditet og fødsel ofte volden endnu værre.
En undersøgelse lavet for Mary Fonden og LOKK viser, at mange voldsramte kvinder oplever graviditet og fødsel som udløsende eller eskalerende faktorer i forbindelse med volden. Volden bliver hyppigere og mere ekstrem (Social Respons 2022).
Flere kvinder føler sig fanget i parforholdet på grund af den nærtstående familieforøgelse. De frygter, hvad der sker med barnet, hvis de forlader partneren. Det skaber stor angst og frygt hos kvinden, og medfører store konsekvenser som isolation, ensomhed og angst for udstødelse af familien. Volden medfører også psykiske følgevirkninger hos børnene.
-
En, to. Så mange skal du tælle til, før du møder en, der kender en kvinde, som er udsat for partnervold (VIVE 2022).
Mere end hver anden dansker har kendskab til partnervold, enten fordi de selv har været i et voldeligt parforhold, eller fordi de kender en partnervoldsudsat eller -udøver. De fleste som har en ven eller et familiemedlem, der lever i et voldelig forhold, taler med den udsatte om det. Nogle bidrager med praktisk hjælp, men kun få hjælper den voldsudsatte med at opsøge professionel hjælp (VIVE 2022).
-
Drab på kvinder begået af partnere eller ekspartnere udgør en markant stor andel af den danske drabsstatistik. Ifølge en rapport af Justitsministeriets forskningskontor, over drab begået mellem 2017-2021, udgør partnerdrab en femtedel af alle drab, og 83% af ofrene er kvinder (Justitsministeriet 2024). I et omfattende forskningsstudie af drab begået mellem 1992-2016 fandt retsmediciner, Asser Hedegård Thomsen, at hvert fjerde drab i Danmark var begået af en (eks)partner, og kvinder udgjorde de primære ofre (Thomsen, A. H., 2020). Mere end to tredjedele af de dræbte var kvinder eller pigebørn i familien.
Det mest farlige tidspunkt for en kvinde i et voldeligt forhold er, når hun beslutter sig for at forlade den voldelige partner. I bogen En Forudsigelig Forbrydelse: Kvindedrab i Danmark (2022), viser forfatterne Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen, at en stor del af partnerdrabene udføres, når kvinden forsøger at forlade sin partner.
Kvinder bliver primært dræbt af mænd - faktisk er hele 95 procent af alle kvindedrab begået af mænd. Det er oftest blandt de helt nære relationer, at kvinder bliver dræbt, da det med stor sandsynlighed er en partner eller et familiemedlem, der begår forbrydelsen (Vaaben & Thomsen 2022).
Volden rammer børnene
-
Vold mod børn i en familie kan vise sig på forskellige måder. Mange børn er vidne til, at deres mor eller søskende bliver udsat for vold, men barnet kan også selv være udsat for fysisk og/eller psykisk vold. Uanset om barnet udsættes direkte eller indirekte for volden, så er barnet mærket af volden og oplever dens konsekvenser (VIVE 2020).
Reaktioner på volden kommer til udtryk på forskellig vis hos det enkelte barn. En undersøgelse peger på, at desto flere voldsepisoder et barn har været udsat for, desto større er risikoen for negative virkninger senere i livet (VIVE 2020). Voldsudsatte børn er i større risiko for at udvikle depression, alkoholisme og stofmisbrug. Derudover er de i større risiko for tidligt moderskab og selvmordsforsøg (VIVE 2020).
Flere undersøgelser finder også at børn, som har været udsat for vold i hjemmet, er i større risiko for enten selv at udøve partnervold eller blive offer for partnervold i deres voksenliv. Børn skal derfor sikres tidlig og effektiv hjælp til at bearbejde voldens konsekvenser.
-
Ifølge Danmarks Statistik ledsager 2600 børn om året deres mor på krisecenter (Danmarks Statistik 2024). Næsten alle børn på kvindekrisecenter, har været udsat for en eller flere former for vold af faren eller stedfaren (LOKK 2019; Socialstyrelsen 2022). Næsten fire ud af fem ledsagende børn mellem 4 og 12 år, har været udsat for psykisk vold. Ni ud af 10 ledsagende børn og unge mellem 13 og 17 år har ligeledes været udsat for psykisk vold (Socialstyrelsen 2022).
-
Vold mod børn er et omfattende problem. En ud af fem danskere har været udsat for minimum én voldsform i løbet af barndommen. Fysisk vold er på tværs af alle aldersgrupper den mest udbredte voldsform, som ca. 17% af danskerne i løbet af deres barndom har været udsat for af deres forældre. Dernæst kommer psykisk vold, som ca. 8% har oplevet og seksualiseret vold, som ca. 1% har været udsat for (Lev Uden Vold 2023).
Kvinder på krisecenter
-
3000 kvinder opholder sig årligt på kvindekrisecentre i Danmark (Danmarks Statistik).
Antallet er steget med 26% mellem 2018-2021 (Social-, Bolig og Ældreministeriet 2022).
-
Kvinder, der tager ophold på krisecentre, er en mangfoldigt sammensat gruppe. Alligevel deler de nogle fælles egenskaber eller har lignende oplevelser med sig. En undersøgelse fra Socialstyrelsen (2022) har vist, at:
Kvindernes voldsudøver er oftest en nuværende eller tidligere partner
Størstedelen af kvinderne har været udsat for både fysisk og psykisk vold
Gennemsnitsalderen for beboerne på kvindekrisecentre er 35 år
Halvdelen har indvandrer- eller efterkommerbaggrund
Volden, som kvinderne er flygtet fra, er forekommet hyppigt og ofte stået på igennem adskillige år
Omkring 1 ud af 3 af kvinderne har været udsat for én eller flere voldsformer hver dag
39% har været udsat for vold i mere end 5 år af deres voksenliv
-
Et ophold på kvindekrisecenter varer gennemsnitligt 86 overnatninger (Social-, Bolig og Ældreministeriet 2022).
I over halvdelen af tilfældene (59%) er det den voldsramte kvinde, der selv retter henvendelse til et krisecenter (Socialstyrelsen 2019).
For nogle af kvinderne er det ikke første gang, de er på krisecenter. En opgørelse fra 2019 viste, at knap hver fjerde af kvinder på krisecenter tidligere havde taget ophold på krisecenter (LOKK 2020)
Over halvdelen af kvinderne (57,3%) udsættes fortsat for vold fra udøveren under deres krisecenterophold (Dokkedahl et. al. 2021). Det sker bl.a. i form af psykisk vold og digital overvågning, stalking og chikane.
